Skifer

Husk at billeder er vejledende. Da det er vaskeligt at gengive farver og dybder på billeder, bør natursten altid ses "in natura".

Porto Skifer Kløvet

Porto Skifer Slebet

Skifer er en bjergartstype, dannet af ler ved ensidigt tryk samt ved nydannelse af mineraler forårsaget af vand. Skifer er lagdelt, og kan derfor let kløves til tynde plader. Skifer optræder i flere forskellige farvenuancer. Hos Brdr. Laursen beskæftiger vi os dog hovedsageligt med den sorte portugisiske skifer, der adskiller sig fra de fleste andre skifre ved at være olieholdig.

For at De kan få glæde af Deres skiferplade i mange år fremover, er det vigtigt, at De følger nogle få enkle regler omkring pleje. Hos Brdr. Laursen er brun sæbe på kokosoliebasis alfa og omega. Det gælder om at skabe en beskyttende hinde, som gør det sværere for fedt, farvestof m.v. at trænge ned. Sæbespåner kan også anvendes.

Før ibrugtagning vaskes pladen over med koncentreret brun sæbe. Lad denne sidde et øjeblik, hvorefter pladen tørres af med en tør klud. Gentag denne proces 2 – 3 gange, og derefter som led i den almindelige rengøring. Skiferolie kan også bruges, men har ikke nogen bevist bedre effekt. Man vil i øvrigt tydeligt kunne se, hvis skiferen mangler fedtstof, da den vil blive mere grå at se på ved manglende pleje.

Sålbænke

Vi forhandler og producerer skifer sålbænke af portugisisk Valongo skifer i 12, 15, 20 og 30 mm's tykkelse.

Forarbejdning af vand- og drypriller efter behov.

Hurtige levering, også ved specialmål.